Er jeg en dårlig datter???

Her ligger min mor og moster ved Nivå kirke.

Min mor døde d 20/7-13 af røger lunger. Hun lå i 1 uge på Hillerød hospital, og var faktisk glad for at vi havde tid sammen med hende (min søskende og jeg) inden hun ikke var her mere.

Jeg var 20 år og jeg synes det var så hård. Det tog rigtig lang tid før jeg blev mig selv igen, for var lidt i min egen verden hvor jeg ikke helt hvad jeg skulle gøre af mig selv…

Nu er det jo så lang tid siden hun døde, og det er først nu at jeg ikke græder når jeg er forbi kirkegården. Men kommer måske til at græde til jul og til hendes fødselsdag.

Jeg kan ikke huske hvordan hun så ud, eller hvordan hendes stemme lød..Gør det mig til en dårlig datter?? Er det forkert ikke at græde når vi er forbi kirkegården??

Jeg ved at mor hygger sig med sin søster og mor og holder øje med os og på en eller anden måde passe på os.

Håber at I kunne lide det her indlæg. Kunne I tænke jer flere af sådan nogle personlig indlæg og lidt omkring mine tanker?